Den digitale verden står over for en markant ændring med ikrafttrædelsen af EU’s AI-lovgivning, specifikt Artikel 50 (tidligere Artikel 52 i udkastet). Fra den 2. august 2026 indføres der omfattende gennemsigtighedsforpligtelser for brugen af AI-systemer og det indhold, de genererer. Disse nye regler søger at bringe klarhed i en tid, hvor grænserne mellem ægte og kunstigt skabt indhold bliver stadig mere slørede.
En af de mest bemærkelsesværdige ændringer vedrører formidlere af AI-genereret eller manipuleret tekst. Planlægger man at offentliggøre AI-skabt tekst, der informerer offentligheden om spørgsmål af almen interesse – tænk online medieartikler – skal det fremover tydeligt oplyses, at teksten er fremstillet eller bearbejdet af kunstig intelligens. Denne forpligtelse understreger behovet for ærlighed i informationsformidlingen.
Der er dog en vigtig undtagelse. Hvis indholdet har gennemgået en betydelig menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, hvor en fysisk eller juridisk person bærer det redaktionelle ansvar for publikationen, falder oplysningskravet bort. Dette betyder, at regelmæssig, professionel redaktionel praksis kan opfylde kravet om redaktionel kontrol, hvilket giver en vis fleksibilitet for etablerede medier og udgivere.
Loven adresserer også de såkaldte ‘deepfakes’ – AI-genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der ligner eksisterende personer eller begivenheder og kan forveksles med ægte. Personer, der udbreder denne type indhold skabt med AI, skal ligeledes tydeligt oplyse, at det er kunstigt genereret eller manipuleret. Dette er et direkte skridt mod at bekæmpe spredningen af potentielt misvisende materiale.
Udbydere af AI-systemer, der genererer syntetisk lyd, billede, video eller tekst, får et nyt ansvar: De skal sikre, at resultaterne er mærket i et maskinlæsbart format og kan detekteres som AI-genereret. Udover den tekniske mærkning skal syntetisk indhold også bære en synlig etiket. EU har i den forbindelse udarbejdet tre standardikoner (grundlæggende, fuldt AI-genereret, delvist AI-manipuleret), som kan bruges frivilligt til at overholde gennemsigtighedsreglerne. Det afgørende er, at ikon eller mærkning skal være tydeligt synlig og genkendelig senest på det tidspunkt, hvor en person første gang eksponeres for det deepfake-indhold eller den offentliggjorte tekst.
Loven anerkender dog også situationer, hvor gennemsigtighedskravet ikke gælder. Hvis indholdet er en del af et åbenlyst kreativt, satirisk, kunstnerisk eller fiktivt værk eller program, bortfalder forpligtelsen til at oplyse, forudsat passende sikkerhedsforanstaltninger er truffet. Desuden gælder oplysningskravet ikke, hvis AI-systemer kun udfører en assisterende funktion for standardredigering og ikke væsentligt ændrer de inputdata eller den semantik, som brugeren har angivet. Endelig er der ingen krav om oplysning, hvis brugen af AI er autoriseret ved lov til at opdage, forebygge, efterforske og retsforfølge strafbare handlinger.
For interaktive AI-systemer, som f.eks. chatbots, er der også nye retningslinjer. Disse systemer skal designes således, at brugerne informeres om, at de interagerer med kunstig intelligens, medmindre dette er åbenlyst under omstændighederne. Hvad angår overgangsperioder, er der en udvidet frist for generative AI-systemer, der allerede var på markedet før den 2. august 2026. De har indtil den 2. december 2026 til at opfylde kravet om maskinlæsbar mærkning. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er nogen retroaktiv mærkningsforpligtelse for indhold skabt før den 2. august 2026. Men tekst genereret før denne dato, men offentliggjort på eller efter den, skal mærkes, medmindre den opfylder undtagelsen for redaktionel kontrol. Disse regler markerer et nyt kapitel for digitalt indhold og dets gennemsigtighed i Europa.