Presset på det danske elnet har nået et hidtil uset niveau. En massiv bølge af ansøgninger fra især tre teknologier, store datacentre, batterianlæg (BESS) og Power-to-X-projekter, har oversteget transmissionsnettets faktiske dimensionering og de langsigtede officielle prognoser i et så voldsomt tempo, at systemet blev bragt til standsning. Netselskaber som Cerius, Radius og Vores Elnet så sig nødsaget til at suspendere nye tilslutningsaftaler for større anlæg, da det overordnede net simpelthen ikke længere kunne fremføre eller aftage mere volumen.
Nu forsøger transmissionsselskabet Energinet og distributionsselskaberne at etablere en ny administrativ virkelighed for genåbningen. Den hidtidige praksis med løbende, enkeltvis og kronologisk sagsbehandling efter først-til-mølle-princippet lægges i graven til fordel for en samlet puljebehandling mindst to gange årligt for større projekter. Første runde er planlagt til efteråret 2026, og der vil ikke blive underskrevet nye tilslutningsaftaler for store forbrugere før tidligst på dette tidspunkt.
Skillelinjen ved 3 MW
For at skærme den almindelige samfundselektrificering har myndighederne og netselskaberne indført en fast skillelinje ved 3 MW. Tilslutninger under denne grænse, herunder boligudstykninger, mindre erhverv, lokale ladeparker samt tagbaserede solceller og batterier, placeres i Kategori 1 for beskyttede behov. For disse projekter reserverer Energinet og distributionsselskaberne løbende kapacitet, og sagsbehandlingen fortsætter individuelt.
For anlæg på 3 MW eller derover gælder derimod helt andre vilkår. Her skal storskala-PtX, transmissions-tilsluttede batterier, tunge industrier og store jordmonterede vind- og solparker dyste i de halvårlige puljer om den yderst sparsomme restkapacitet. En særlig undtagelsesklausul sikrer samtidig, at mindre datacentre eller enkeltstående batterianlæg ikke kan omgå de skærpede puljekrav ved blot at underdimensionere sig teknisk til lige under 3 MW.
Hårde modenhedskrav og tilsynets påbud
Adgangen til de nye puljer er belagt med strenge adgangskrav. Projektudviklere skal på forhånd kunne dokumentere fuld projektmodenhed, herunder råderet over areal, status for myndighedsbehandling og plangrundlag, teknisk design samt en realistisk tidsplan og finansiering, der gør projektet klar til en bindende aftale inden for næste puljevindue. Formålet er at luge ud i såkaldte skrivebordsprojekter, der hidtil har blokeret i køen.
Samtidig differentieres projekterne på deres såkaldte netvenlighed. Her ser man på anlæggenes belastningsprofil, geografiske placering, potentiale for samplacering (behind-the-meter) samt vilje til fleksibilitet og afbrydelighed i spidslastperioder. Hvor udgangspunktet tidligere var fuld netadgang (FNA), henvises aktører i stigende grad til begrænset netadgang (BNA), hvor vilkår om hel eller delvis nedregulering i spidsbelastningssituationer bliver standarden for overhovedet at få adgang.
Overgangen til den nye model har dog vist sig juridisk udfordrende. I juni 2026 indledte Forsyningstilsynet et tilsyn med Energinets ensidigt udmeldte prioriteringsmodel, og i september 2026 mundede det ud i et formelt påbud. Tilsynet har slået fast, at kriterier og modenhedskrav kræver forudgående metodegodkendelse efter elforsyningsloven for at sikre gennemsigtighed og forhindre diskrimination. Selvom elforsyningslovens § 24 åbner mulighed for at fravige den hidtil ubetingede tilslutningspligt ved objektiv mangel på netkapacitet, må rammerne ikke defineres vilkårligt.
Udsigterne for de næste et til tre år
Selv når puljemodellen er fuldt indfaset, ændrer det ikke ved den fysiske virkelighed: Administrative justeringer skaber ikke ny transmissionskapacitet i sig selv på kort sigt. Analyser fra Energinet viser, at restkapaciteten i transmissionsnettet vil være stærkt begrænset de næste 5 til 10 år, idet store netforstærkninger med højspændingsledninger, transformeranlæg og stationer typisk tager mellem et halvt og et helt årti at etablere fra planlægning og miljøvurdering til drift.
For store Kategori 2-projekter, såsom PtX og procesindustri, betyder det, at konkurrencen om de få ledige megawatt i efteråret 2026 og årene 2027–2028 bliver benhård. Da en placering i en pulje ikke giver et automatisk retligt krav på tilslutning, men først udløser en rettighed ved en endelig underskrevet aftale, skaber den forlængede sagsbehandling en markant kontraktuel usikkerhed omkring investorernes endelige investeringsbeslutninger (FID). For at opnå fremdrift inden for en tidshorisont på et til tre år bliver vilje til effekttaklering, afbrydelighed og alternative distributionsaftaler en helt afgørende forudsætning.
Heller ikke mellemstore tilslutninger mellem 125 kW og 3 MW går nødvendigvis fri af klemmen. Selvom de formelt er friholdt fra puljemodellen via reservationen i Kategori 1 og fortsat behandles løbende, advarer netselskaberne om, at lokale forsinkelser kan opstå. Hvis en lokal transmissionsstation i et geografisk knudepunkt er fuldstændig blokeret af historiske reservationer, må mellemstore projekter vente på udbygninger i skillefladen mellem det overordnede transmissionsnet og distributionsnettet.
For at afbøde situationen på kort sigt arbejder Energinet og netselskaberne i øjeblikket på en akutpakke, der skal frigøre kapacitet over de næste 12 til 36 måneder. Tiltagene omfatter hurtigere udskiftning af transformere, teknisk udbygning i skillefladen mellem transmissions- og regionalnettet samt tættere dataudveksling for at forhindre dobbeltbooking af netkapacitet. Men for den danske energisektor står det klart, at de næste tre år vil være præget af kompromiser, skærpede tekniske krav og en konstant balancegang mellem regulering og reel netkapacitet.